.

Kutteren


Af: Orla Rasmussen, Rødvig, den 1. december 1991.


"I Rødvig er jeg født, og her hører jeg hjemme. Jeg blev bygget på Rødvig Skibs- & Bådebyggeri af bygmester Jørgen Wridt, og søsat den 7. november 1963 med kendingsnummeret; KE 100.

Jeg vejer 19,33 tons, og blev døbt ”Vivi” af min gudmoder Bodil Rasmussen (Orla’s hustru). Navnet ”Vivi” betyder sådan noget som; ”den lette og elegante svævende over havenes bølger”, og det må jeg sige at have efterlevet i de 28 år, jeg har sejlet på vandet. Men nu er jeg altså kommet til at stå her ved museet, og da jeg ikke måtte sejle mere, så er jeg glad for at min første ejer tog initiativet til, at jeg fik en værdig plads til at vise mig frem på og fortælle min historie.

Jeg har haft 3 ejere - først Orla Rasmussen - som styrede mig flot, og gav mig mange fisk med hjem. Jeg arbejdede mig frem med en god motor; nemlig en 110 HK. 6 cyl. Gardner diesel, som efter 8 år blev udskiftet med en 152 HK. 8 cyl. Gardner diesel. Tillige var jeg godt udstyret med datidens elektronik.

Jeg havde en god skipper i 17 år, men på grund af sygdom blev jeg solgt til Preben Larsen - Rødvig, som havde været besætnings-medlem i 11 år. Efter 2 år fik jeg ny ejer igen; Søren Nielsen - Rødvig, som bestemte over mig indtil den 31. august 1991, hvor jeg blev jeg foræret til Rødvig Skibsmotormuseum. Årsagen var, at jeg skulle udgå af fiskeriet, da der var for stor belastning på fiskebestanden.

Jeg har mest været anvendt til trawlfiskeri, men også til sildefiskeri med både travl og drivgarn.
Det meste af min tid har jeg sejlet på Østersøen - altså fra Rødvig og til et godt stykke øst for Bornholm - men når høstsilden kom, drev vi med drivgarn, så havde jeg rigtig mange sild på mit dæk. Når efteråret kom, var det torskene der kom på dækket ud for Rødvig i Fakse bugt. 

Nu står jeg her som et fint eksemplar af en rigtig dansk fiskekutter".


 Fra Søfartsstyrelsens register over danske skibe:

 Type: Sejlskib med hjælpemotor - Lastskib
 Byggenr.: 100 
 År: 1963
 Ved: Rødvig Skibs- & Baadebyggeri - Rødvig Danmark 
 
Optaget i Dansk Skibsregister: 09.09.1963

 Navn: VIVI
 Hjemsted: RØDVIG
 BRT: 19,31, NRT: 5,91
 Længde: 12,50m, Bredde: 4,34m, Dybde: 1,83m
 Slettet i Dansk Skibsregister (ophugget): 04.09.1992

Åbningstider

Museet har åbent i
Maj, Juni, JuliAugust
på følgende dage:
 Fredag, Lørdag, Søndag;
10.30 - 16.00,
samt hver
Onsdag (hele året)
18.00 - 20.00


Besøg uden for åbningstid aftales på tlf.: 56506347


BEMÆRK AT MUSEET HAR EKSTRAORDINÆRT LUKKET
DEN 10/6 OG DEN 11/6 PGA DELTAGELSE I MOTORTRÆF!

Powered by CMSimple_XH | Template: ge-webdesign.de | test (X)html | test css | Login